Optimal og stærk fugtsikring
ICOPAL har den optimale løsning, når kældervæggene skal fugtsikres. ICOPAL Universal er en stærk og robust plade, der beskytter muren mod udefrakommende fugt. Pladens knaster sikrer et ca. 8 mm ventileret hulrum mellem kældervæg og plade, så indefra kommende fugt, der kondenserer på pladen, kan føres ned til omfangsdrænet. Når fugten i muren kan udtørre, undgås skader som saltudslag og mangelfuld vedhæftning af maling på indersiden af kældervæggen.
Hvad er ICOPAL Universal
ICOPAL Fonda Universal er opbygget af 100 % polypropylen. Polypropylen er et blødt og smidigt materiale at arbejde med, selv ved lave temperaturer. En unik produktionsmetode sikrer, at pladen har ens tykkelse, også i knasterne. Det giver meget stor styrke over for jordens tryk og dermed sikkerhed for, at pladen bevarer sine ventilerende egenskaber i hele husets levetid. Pladen er forsynet med et specielt rille- og bøjemønster, der letter tilpasningen omkring hjørner og ved sokkelfoden. Pladen fastgøres med mursøm inklusive brikker, der er tilpasset knasterne. Det giver maksimal styrke mod nedrivning under jordtilfyldningsarbejdet.
Størrelse
Fonda Universal leveres i to bredder: 1,28 og 2,08 m. Rullelængden er 20 m.