Forbo Flooring A/S er nu klar med en banebrydende serie af gulve, der henter inspiration fra naturens vilde landskaber. Med en palet af usædvanlige og overrumplende farver er kollektionen, der lyder navnet Unexpected Nature, perfekt til at skabe nye udtryk.
Et isblåt stormfuldt hav, aftensolens røde skær på rå klipper og kløftens okkerfarvede kontraster. Forbo Flooring har hentet inspirationen til sin nye kollektion af linoleumsgulve i naturens betagende og farvesprudlende univers. Resultatet er en serie, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem groft og fint, blidt og stærkt, køligt og varmt.
Den nye kollektion Unexpected Nature giver derfor arkitekter mulighed for at vælge overraskende gulvløsninger, der bringer helt nye stemninger og kulører ind i bæredygtige bygninger.
Et væld af farver
Forbo Flooring indbyder til leg og nytænkning med 18 farver, der både danner rolig basis og inviterer bevægelse indenfor. For eksempel har farven Stormy Weather en let grå kulør, der brydes af dybgrå striber og lyseblå indspark. Tilsammen giver det gulvet et spændende og levende udtryk, der nærmest forandrer sig som himlen under stormvejr.
”Det er netop spændingen mellem kontrasterne, som vi tager udgangspunkt i med Unexpected Nature. Linoleum er det mest bæredygtige materiale, der kan lægges på gulvet. Med den nye kollektion går vi hele vejen og henter naturens overraskelser ind,” siger Alice Bestle fra Forbo Flooring.
Striber og marmorering
Ni af de 18 farver fås med striber, mens de øvrige har marmoreringer. Hver for sig spiller de forskellige nuancer sammen og skaber et stringent udtryk med masser af liv og overraskelse. Går arkitekter efter et endnu mere nytænkende og spændende gulv, kan striber og marmorering kombineres til udtryk, som aldrig er set før.
Forbo Floorings linoleumsgulve er fremstillet af naturprodukterne linolie, harpiks, træ- og kalkstensmel tilsat naturlige farvepigmenter. Unexpected Nature er meget slidstærkt, og gulvet kan renoveres, hvis der kommer ridser. Dermed kan linoleumsgulvet holde sig smukt i mange år.
Unexpected Nature fås i kulører lige fra blid pastelgul og blød grå til varm kobber og intens rød.
Produktionsvej 14
2600 Glostrup
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.