Nu kan du skabe ægte sydlandsk stemning i haven og beklæde dine vægge på terrassen med skifer eller granit. Kongebro er de første i Danmark, som kan præsentere skifer- og granitpaneler, der er frostsikrede og lette selv at montere.
Uanset om tankerne går mod luksuriøse nordiske skihoteller eller afslappende feriedage under sydens sol, så kan du selv genskabe stemningen og rammerne hjemme i haven med skifer- og granitpaneler. StonePanel®, der består af rustikke og håndhuggede natursten, gør det enkelt at give haven et arkitektonisk løft og skabe en hel unik og eksklusiv atmosfære.
Du kan montere StonePanel® på alle lodrette flader som pejse, søjler, vægge og mure – ja faktisk hele huset, hvis du har lyst. Produktet er, som det eneste i Skandinavien, Norsk Sintef-godkendt. Og det betyder, at det er frostsikret i modsætning til mange andre paneler, der kun egner sig til indendørs brug.
”Det er meget let at montere StonePanel®, som består af en betonbund med faststøbte natursten. Faktisk er det som at samle legoklodser, og modulerne er lette at montere med fliseklæb på beton eller andet fugtstabilt underlag. Stenene er selvfølgelig massive, og modulerne er opbygget, så samlingerne bliver usynlige”, siger Erik Johansen, der er indehaver af Kongebro.
Skifer og granit er 100 % naturmaterialer, og fra naturens hånd er stenene meget rige på olie og fattige på vand. Det betyder, at alger og mos ikke sætter sig på overfladerne. Så granit og skifer skal ikke vedligeholdes, males eller pudses, og materialerne har en lang levetid. Det gør ikke bare materialerne praktiske, men også meget miljøvenlige.
Skifer og granit fra Kongebro er fremstillet helt uden industriel proces. Stenene er nænsomt hugget direkte ud af bjerget og fragtet med skib eller tog til Danmark for at skåne miljøet mest muligt.
”Vi går altid efter en høj kvalitet og et autentisk look, så derfor er stenene håndkløvede og kommer direkte fra bjerget. Alt er bearbejdet i hånden uden maskinelle processer, så vores produkter træder i karakter og giver det rustikke look samtidig med, at vi viser hensyn til miljøet”, forklarer Erik Johansen.
Skifer og granit kommer i et væld af forskellige farver lige fra de helt blide, cremede nuancer over markante, rustrøde toner til de mere dramatiske blågrå og sorte farver. Uanset hvilken farve, du vælger, sikrer naturmaterialerne et nuanceret og unikt farvespil, som udfordrer sanserne og giver dit hus en helt speciel karakter.
Kongebrovej 13
4180 Sorø
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.