VELUX Danmark A/S

Dagslys og frisk luft styrker børns indlæring

Døre & vinduer | Skrevet af VELUX Danmark A/S d. 27. april 2011

Hver tredje bygning har dårligt indeklima, og det er en medvirkende årsag til sygdom, allergi og nedsat læring. I skoler og institutioner er der især behov for fokus på forholdene inden døre, og her er vejen til et bedre indeklima dagslys og frisk luft. Guldberg Skole på Nørrebro i København har arbejdet aktivt med indeklimaet for at sikre optimale forhold for børn og voksne.


Den bedste måde at optimere indlæringen i skolen på er ved at forbedre indeklimaet. Det konstaterer en undersøgelse fra Center for Indeklima og Energi på Danmarks Teknologiske Institut. Undersøgelsen viser, at optimerede man indeklimaet i folkeskolen, ville eleverne kunne opnå den samme viden på seks år, som de nu bruger syv år på at opnå i skolen.

De to vigtigste forudsætninger for at opnå et sundt indeklima er dagslys og frisk luft, fordi lys og luft har en positiv indvirkning på børns helbred, koncentrationsevne og motivation til at lære i skolen. Dagslys stimulerer børnenes sans for rum, former og farver samt den generelle indlæring, mens frisk luft udefra reducerer sundhedsskadelige partikler fra elektronik, støv og fra selve bygningen.

Ovenlys optimerer indeklimaet
Ovenlysvinduer kan bidrage positivt til indeklimaet i mange bygninger. Om vinteren kan ovenlys i kombination med solafskærmning bidrage til bygningens energiforbrug ved at drage nytte af gratis energi fra solen og efterfølgende holde på varmen ved at rulle solafskærmningen for. På den måde nedbringes energiudgifterne i institutionen eller skolen. Samtidig kan strategisk placerede ovenlysvinduer optimere ventilationen i bygningen og give et luftskifte, der både sikrer frisk luft i lokalerne, og leder støv og partikler ud.

  • Mange ældre bygninger lever ikke op til nutidens byggestandarder, men få tiltag som f.eks. ovenlys kan forbedre indeklimaet betragteligt og gøre ældre bygninger mere energieffektive og indeklimavenlige. I store opholdsrum eller klasseværelser kan man ved at optimere dagslysforholdene sikre optimale læringsforhold for børnene, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.

    Guldberg Skole på Nørrebro i København er et eksempel på en skole, der har fået foretaget en energirenovering med fokus på indeklimaet. Skolen er blevet forsynet med ovenlysvinduer, der sørger for optimale dagslysforhold og naturlig ventilation ved hjælp af et automatisk kontrolsystem, der selv kan kontrollere rumtemperaturen i lokalerne.

  • Det betyder meget for os som skole, at vi kan tilbyde børnene gode indendørs rammer, og det har vi virkelig fået med energirenoveringen. I de lokaler, vi bruger til natur/teknik og billedkunst, er luften blevet markant bedre og den øgede mængde dagslys fra de store glaspartier i taget har gjort lokalerne lysere og langt mere indbydende, siger Jeanne Jacobsen, skoleleder på Guldberg Skole.

    Hybrid ventilation er fremtiden
    Frisk luft har ligesom dagslys stor indflydelse på indeklimaet, og derfor er det vigtigt at sørge for ordentlig ventilation i bygningen. Hybrid ventilation, hvor indeklimaet i perioder reguleres naturligt og i andre perioder mekanisk, er den mest energieffektive løsning. Hybrid ventilation er billigere i drift end udelukkende mekaniske ventilationssystemer og dermed en mere energibesparende løsning. Ifølge en analyse fra VELUX Danmark kan energibesparelserne på hybrid ventilation være helt op til 3,9 kWh/m2 i forhold til udelukkende mekaniske ventilationssystemer.

  • Fordelen ved hybride systemer er, at de kontinuerligt vælger den mest energieffektive driftsform til at opretholde et sundt indeklima, og på den måde forsyner bygningen med tilstrækkelig ventilation under forskellige vejrforhold og årstider. Om sommeren kan naturlig ventilation være den mest effektive løsning, mens det om vinteren ofte er mere hensigtsmæssigt at anvende mekanisk ventilation, siger Jesper Salskov Jensen.

    Et kontinuerligt luftskifte indendørs sikrer et sundt og behageligt indeklima, og hybrid ventilation er derfor en god løsning i offentlige byggerier, skoler og institutioner, hvor mange børn og voksne skal trives hver dag. I fremtidens byggerier vil der derfor ikke bare være fokus på energieffektivitet, men på at skabe indendørs rammer, hvor voksne kan trives og arbejde, og børn kan lære og udvikle sig.



  • customer-logo

    Firma Adresse

    Breeltevej 18
    2970 Hørsholm

    Nyeste artikler fra VELUX Danmark A/S
    Dug på ruder udvendigt…
    VELUX Danmark A/S
    Dug på ruder udvendigt…
    Læs artikel
    Elegant ovenlys i huset med fladt tag
    VELUX Danmark A/S
    Elegant ovenlys i huset med fladt tag
    Læs artikel
    Sæt energioptimering på listen over nytårsfortsætter
    VELUX Danmark A/S
    Sæt energioptimering på listen over nytårsfortsætter
    Læs artikel
    Langebjergskolen foran på indeklimafronten
    VELUX Danmark A/S
    Langebjergskolen foran på indeklimafronten
    Læs artikel
    Fordi lys skaber liv
    VELUX Danmark A/S
    Fordi lys skaber liv
    Læs artikel
    Slip af med juleosen – fem gode råd
    VELUX Danmark A/S
    Slip af med juleosen – fem gode råd
    Læs artikel
    Energirenovering af din bolig er blevet lidt mere overskuelig
    VELUX Danmark A/S
    Energirenovering af din bolig er blevet lidt mere overskuelig
    Læs artikel
    Pynt dine vinduer til jul og spred hygge
    VELUX Danmark A/S
    Pynt dine vinduer til jul og spred hygge
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...
    Brochurer
    VELUX solvarme
    VELUX Danmark A/S
    Sommerhus brochure
    VELUX Danmark A/S
    VELUX solvarme
    VELUX Danmark A/S
    Circadian House
    VELUX Danmark A/S
    Vedligehold og få større udbytte af din ovenlysløsning
    VELUX Danmark A/S
    Velux lysningspaneler
    VELUX Danmark A/S
    Få det hele med
    VELUX Danmark A/S
    Indlæs flere brochurer...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.