Et ovenlysvindue modtager og afgiver varmeenergi
I Danmark er formålet med at bruge de mest energieffektive vinduer primært at reducere bygningens energiforbrug til opvarmning i kolde perioder, f.eks. om natten og om vinteren, og derved reducere CO2 udledningen.
Det er vigtigt at huske på, at man ikke kun oplever varmetab gennem vinduene. Når solen skinner, vil man også få tilført gratis varme, så rumtemperaturen stiger. Forholdet mellem disse to faktorer kaldes energibalancen.
Beskyt din bolig mod solens varme
Om sommeren har man naturligvis ikke brug for den gratis varmetilførsel. Når du monterer solafskærmning, dæmper du automatisk overførslen af energi mellem vinduets yder- og inderside. En effektiv måde at dæmpe solens varmeeffekt er således ved helt at forhindre solens stråler i at ramme ruden.
En udvendig markise kan dæmpe varmepåvirkningen med op til 90% og en rulleskodde kan dæmpe varmepåvirkningen med op til hele 95%.
Beskyt din bolig mod varmetab
Vinduers og ruders evne til at holde varmen inde måles i U-værdi. Jo lavere Uværdi desto bedre er vinduets eller rudens isoleringsevne. VELUX ovenlysvinduer er som standard udstyret med de bedste ruder, der sikrer god isoleringsevne, men ønsker du at forbedre U-værdien yderligere kan dette gøres ved at anvende solafskærmning.
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.