En uafhængig jury fra erhvervslivet har ud af et felt på 115 virksomheder netop kåret vin-derne af Den Danske Designpris 2010/11. VELUX Danmark vandt i kategorien Produktdesign og Industrielt Design for den innovative og miljøvenlige dagslyslampe Lovegrove, som er udviklet til VELUX lystunellen i samarbejde med den britiske designer Ross Lovegrove.
Juryen har i deres kåring af de i alt ni vindere lagt vægt på designløsninger eller produkter af høj innovativ og æstetisk kvalitet, som kan gøre dansk design endnu mere attraktivt for erhvervslivet. Ved den officielle prisuddeling den 7. oktober fik VELUX Danmark overrakt et trofæ samt et diplom af Dansk Design Centers protektor HKH Kronprinsen.
Strålende design til mørke rum
Den vindende designløsning fra VELUX Danmark af designer Ross Lovegrove er udviklet som et nyskabende tilbehør til VELUX lystunellen og er skabt med det formål at sprede dagslys i rum uden mulighed for almindeligt ovenlys. Lampen bruger ikke elektrisk lys og derfor heller ikke elpærer, men kan i stedet oplyse mørke rum ved at sprede dagslys fra lystunnelen.
”Lystunnelen er et naturligt og bæredygtigt alternativ til elektrisk lys, og Lovegrove-lampen kan sprede dagslyset på en helt unik måde. Med daglyslampen kan man selv skabe en smuk og naturlig oplysning i et mørkt rum uden at bruge energi eller belaste miljøet, og man kan samtidig selv justere lysets retning i rummet”, siger Jesper Salskov Jensen.
VELUX lystunnel designet af Lovegrove har foruden Den Danske Designpris 2010/11 også vundet internationale priser. I 2009 blev dagslyslampen hædret med en medalje i design-konkurrencen på Batimat i Paris, der er verdens største byggemesse. Desuden vandt lampen i juli 2010 red dots ”best of the best”-pris blandt 4.252 produkter fra 57 lande.
Få meget mere at vide
På www.velux.dk kan man læse mere om dagslysløsninger, solafskærmning, solvarme og forskellige muligheder for optimal og bæredygtig udnyttelse af sollys og -varme.
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.