Vi bruger mange timer indenfor hver eneste dag, og det stiller store krav til hjemmets rammer, som skal være behagelige for øjne, ører og helbred. Med Troldtekt® designløsninger, kan du kombinere god akustik og et sundt indeklima med karakterfulde udtryk.
Herning
Da en familie fra Aarhus rykkede ind i en arkitektperle ved Herning, var en lettere renovering nødvendig for at bringe alle husets kvaliteter i spil. I alle rum i den fladtagede del af huset, er der anvendt designløsningen Troldtekt line, som markerer sammenhængen mellem husets tre dele.
Farum
Rummenes store flader spiller en vigtig rolle for det arkitektoniske udtryk, når man står over for en renovering af sin bolig. For en familie i Farum faldt valget af lofter på den prisbelønnede designløsning Troldtekt line i en hvidmalet variant. I det ene badeværelse er løsningen dog monteret i en sort variant.
Ebeltoft
Med serien af Troldtekt designløsninger er der utallige muligheder for at kombinere, så dine projekter får det individuelle udtryk, du ønsker. I dette sommerhus er der i opholdsrummet monteret Troldtekt line, som giver en visuelt rolig loftsflade med langsgående spor.
Kolding
Listeloftet Troldtekt contrast udgør det eksklusive loft i denne 300 kvadratmeter store drømmebolig i Kolding. Loftet har en mørk baggrund af sorte Troldtekt akustikplader, som er beklædt med trælister i egetræ. Troldtekt contrast var finalist ved Danish Design Award 2019.
Viby
Gennem halvandet år har Nadja Fischer og Thomas Krogh totalrenoveret deres hjem i Viby ved Aarhus. Til kælderens loft er der valgt en mørkegrå variant af designloftet Troldtekt line med langsgående spor i overfladen. Loftet er et træprodukt, der harmonerer med parrets fokus på miljø og organiske materialer.
I Troldtekts tema om private boliger kan du se reportager fra en række hjem og få inspiration til, hvordan akustik, indeklima og design kan spille elegant sammen.
Troldtekt A/S har siden 1935 produceret de originale Troldtekt akustikplader af træ fra danske skove og cement udvundet fra den danske undergrund. Vi designer, udvikler og producerer akustikpladerne i Danmark – med miljøskånsom teknologi. Troldtekt akustikløsninger er indeklimamærket og Cradle to Cradle-certificeret.