Hvis toilettet ikke vil skylle ordentligt ud – vandet forsvinder kun langsomt – så kan man forsøge at stikke en haveslange ned gennem vandlåsen og spule den. Hjælper det ikke, kan man købe en såkaldt split hos isenkræmmeren. En split er et langt, 5 – 7 mm bredt, bøjeligt bånd af rustfrit stål, der kan skydes ned gennem vandlåsen og skubbe evt. blokeringer ned og ud.
I meget seje tilfælde kan det blive nødvendigt at finde den udvendige samlebrønd i kloaksystemet og spule den ren med en hård stråle fra haveslangen.
Man kan som regel se det papir, m.m. der blokerer afløbet.
Hvis disse operationer ikke hjælper, må man rekvirere sagkyndig assistance fra VVS- eller kloakmester.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS