Tilstandsrapport og ejerskifteforsikring

Boligejer | Skrevet af Sponsoreret indhold d. 17. oktober 2018

Når man sælger et hus, er det en fordel at kunne tegne en forsikring mod skader, der er skjulte og derfor ikke bliver nævnt i tilstandsrapporten. Med en ejerskifteforsikring fraskriver man sig sælgeransvaret, der ellers gælder i 10 år fra huset sælges. Tegningen af en ejerskifteforsikring kan kun gøres af sælgeren og forudsætter, at sælgeren ligeledes har fået udformet en tilstandsrapport samt en elinstallationsrapport og, at de begge stadig er gyldige. En ejerskifteforsikring dækker udelukkende skader, som ikke nævnes i de to rapporter. Hvis der opstår en skade, der dækkes af for eksempel en husforsikring eller en anden forsikring, vil en ejerskifteforsikring ikke dække. Man skal huske, at hvis man ønsker en ejerskifteforsikring, skal den tegnes, inden køber overtager husets nøgler. Læs mere om handles forløb her

Hvad kan køberen bruge en ejerskifteforsikring til?

En køber behøver ikke at købe en ejerskifteforsikring. Der er dog åbenlyse fordele ved at gøre det. Forsikringen dækker nemlig de skader eller mangler, der eventuelt kan forekomme i et hus uden, at de er nævnt i hverken elinstallationsrapport eller tilstandsrapport. For at blive dækket skal skaden dog være af en sådan karakter, at den ikke forventes at være i huset set i forhold til husets alder og type. Det kunne for eksempel dreje sig om en skade, som er forårsaget af en fejl i selve konstruktionen. Drejer det sig eksempelvis om en kælder, der er fugtig i et ældre hus, bliver det ikke dækket, da det er forventeligt.

Tegnes der ikke en ejerskifteforsikring er det sælger der skal dække de eventuelle skader og mangler, der ikke nævnes i tilstands- og elinstallationsrapporten. Det vil sige, at køberen ikke får sådanne skader dækket af en husforsikring, men skal tilbage til sælger med et erstatningskrav. Det er ikke svært at regne ud, at det som køber kan være en særdeles vanskelig for ikke at sige umulig proces at bevise, at en skade var der, inden købskontrakten blev underskrevet. Drejer det sig om en fejl i selve husets konstruktion, skal man faktisk helt tilbage med sit krav til den, der fik bygget huset i sin tid, hvilket ikke gør tingene mindre umulige. Som køber kan du dog kun få en ejerskifteforsikring med i købet, hvis sælger tilbyder det. Sælger skal i tillæg tilbyde at betale det halve af forsikringen.

Hvad dækker ejerskifteforsikringen?

Helt konkret dækker en ejerskifteforsikring de skjulte mangler og skader, der var i huset inden køberen overtager det. Skaderne skal enten være beskrevet forkert i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten eller slet ikke være nævnt. I tillæg skal skaderne naturligvis anmeldes, mens forsikringen er gyldig. Skaderne som dækkes er for eksempel: revnedannelse, brud, svækkelse, lækage og deformering. Efter indførelsen af elinstallationsrapporten (maj 2012) dækkes endvidere elinstallationer, som er ulovlige. Også her dækkes der kun, hvis fejlen ikke er nævnt i elinstallationsrapporten, eller hvis fejlen er helt tydeligt forkert beskrevet i samme rapport. Læs mere om fejl og mangler på hjemmesiden her.

Hvad dækkes ikke af ejerskifteforsikringen?

Tegner man en helt almindelig ejerskifteforsikring, vil den kun dække de forhold, som er i selve bygningen. Det, der ligger udenfor husets sokkel og mure, er ikke dækket. Den dækker heller ikke de fejl og skader, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller tilstandsrapporten. Forsikringen dækker heller ikke forhold, der er forventelige i for eksempel et ældre hus. Det kan som nævnt tidligere være en kælder med fugt i en bolig fra 30’erne.

Hvis der er mangler eller fejl i en tilstandsrapport

Det er den bygningssagkyndige som forestår husgennemgang og tilstandsrapport, som er ansvarlig for indholdets rigtighed. Finder man en fejl eller mangel i en rapport, skal man i første omgang klage til den pågældende bygningssagkyndige. Afviser han eller hun klagen,skal man gå videre til det disciplinær- og klagenævn, der er for de beskikkede bygningssagkyndige. Klagenævnet kan pålægge den bygningssagkyndige, at erstatte eventuelle tab forårsaget af mangler og fejl i tilstandsrapporten.

 



customer-logo

Firma Adresse


Kontaktoplysninger

E-mail: Telefon: Hjemmeside:
Nyeste artikler fra Sponsoreret indhold
Derfor er solcelleanlæg til virksomheder en god investering
Sponsoreret indhold
Derfor er solcelleanlæg til virksomheder en god investering
Læs artikel
Sådan kommer I godt på plads i jeres nye smukke hjem  
Sponsoreret indhold
Sådan kommer I godt på plads i jeres nye smukke hjem  
Læs artikel
Sådan skaber du et naturligt og moderne look i dit hjem
Sponsoreret indhold
Sådan skaber du et naturligt og moderne look i dit hjem
Læs artikel
Dette skal du have styr på, når du udskifter tag   
Sponsoreret indhold
Dette skal du have styr på, når du udskifter tag   
Læs artikel
Skal dit hjem tyverisikres? Få gode råd her
Sponsoreret indhold
Skal dit hjem tyverisikres? Få gode råd her
Læs artikel
Går dine boligdrømme ud over selve huset? Sådan kan du opnå din drømmehave
Sponsoreret indhold
Går dine boligdrømme ud over selve huset? Sådan kan du opnå din drømmehave
Læs artikel
Har du indtænkt disse hyggelige elementer i din huskonstruktion?
Sponsoreret indhold
Har du indtænkt disse hyggelige elementer i din huskonstruktion?
Læs artikel
Bliv glad for din have
Sponsoreret indhold
Bliv glad for din have
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.