Siden middelalderen har man anvendt tegl i klosterhaver, bl.a. til afgrænsning af bede med læge- og krydderurter, til gangarealer og til læmure. Tegl er et naturmateriale med lang levetid og varme afdæmpede farver, der harmonerer perfekt med alle havens blomster, planter og buske.

Der er mindst to årsager til at bruge tegl i haven: For det første er der stor mulighed for kreativitet på grund af størrelser, farver og mønster. Haven er, som så mange andre af de ting, vi omgiver os med, blevet et sted, vi bruger til at signalere til omverdenen, hvem vi er. Derfor er det vigtigt at kunne sætte et individuelt præg på den.

For det andet er teglsten betydeligt lettere at holde end for eksempel en terrasse af træ eller havestier af græs eller smågrus, som forsvinder med tiden. En overvejelse værd, når nu haven i forvejen kan være lidt af en tidsrøver i forhold til al beplantningen. Og så er det muligt at lægge stenene selv.

Et par gode spørgsmål du bør stille dig selv, inden du går i gang:
Hvad skal arealet bruges til?
Hvordan er sol-, skygge- og vindforhold?