Skift vinduer i foråret

Døre & vinduer | Skrevet af Søren Andersen d. 20. april 2017

Billige vinduer kan spare dig for meget
Hvis din bolig er forsynet med gamle ruder, er der mange penge at spare ved at skifte dem. En stor del af varmen forsvinder nemlig ud gennem de gamle ruder. Og nye vinduer behøver ikke nødvendigvis være en stor afskrivning. Billige vinduer kan købes online og leveres direkte til din dør. Det vil ikke bare spare dig for penge på varmeregningen, men givetvis også sænke støjen i boligen. Nye vinduer er nemlig mere isolerende og energieffektive, og et biprodukt af det, er at de således også er mere støjabsorberende.

Det eventuelle eksterne støjniveau i din bolig er selvfølgelig forskelligt, alt efter om du bor langt ude på landet, eller har en meget trafikeret vej lige i nærheden – men uanset hvad, vil nye vinduer reducere støjniveauet.

Vil du selv skifte vinduer?
Hvis du føler for det, kan du som udgangspunkt sagtens selv skifte vinduer. Men inden du går i gang, er det en god idé at lægge en plan, og tage ét skridt ad gangen. For selvom det er forår, og varmen er på vej tilbage til kongeriget, så er det nok stadig for koldt, at undvære vinduer i al for lang tid ad gangen. Det er med andre ord en absolut fordel, at få de nye vinduer i samme dag, som du tager de gamle vinduer ud.

Og det er da heller ikke nogen uoverkommelig opgave, men for at undgå ubehagelige overraskelser, bør du alligevel gennemgå processen på forhånd, så du er nogenlunde klar over hvad der præcis skal ske.

Bondehusvinduer hitter
Den landlige stil er blevet populær igen. Mode har det jo med at køre i ring, og den klassiske landstil er igen blevet populær. Bindingsværkshuse har en særlig idyl over sig, der tiltaler mange. En nem måde at opnå denne landlige idyl på, er ved at skifte til bondehus vinduer. Her er glasset rammet ind i felter, så der er mindre glaspartier i hver rude.

Det er ganske vist ikke bindingsværk, men det er en renovering du kan overkomme, og som giver et radikalt anderledes udtryk af din bolig.

Nye vinduer er godt for din varmeregning, og også for sikkerheden af din bolig. Nye vinduer er nemlig meget sværere for eventuelle indbrudstyve, at forcere. Det er desværre ikke en fuldstændig gardering mod ubudne og langfingrede gæster, men ved at skifte til nye vinduer, gør du livet markant sværere for tyvene, og dermed bliver din bolig mindre attraktiv at bryde ind i. Det tager ganske enkelt for lang tid, og da indbrudstyve helst vil arbejde i absolut ubemærket tilstand, er et hus med nye vinduer et mindre tilbøjeligt offer, da tiden det tager at bryde ind bliver længere, og risikoen for at blive opdaget bliver større.



customer-logo

Firma Adresse


Populære artikler fra Søren Andersen
Bylivet rykker ind i stuen
Søren Andersen
Bylivet rykker ind i stuen
Læs artikel
Bør du investere i en varmepumpe?
Søren Andersen
Bør du investere i en varmepumpe?
Læs artikel
Brug mobilen til dine gør-det-selv projekter
Søren Andersen
Brug mobilen til dine gør-det-selv projekter
Læs artikel
Plissegardiner er det nye sort
Søren Andersen
Plissegardiner er det nye sort
Læs artikel
Selvstændige håndværkere drukner i administration
Søren Andersen
Selvstændige håndværkere drukner i administration
Læs artikel
Frivilligt arbejde styrker CV’et
Søren Andersen
Frivilligt arbejde styrker CV’et
Læs artikel
Giv det nye byggefirma en hjælpende hånd
Søren Andersen
Giv det nye byggefirma en hjælpende hånd
Læs artikel
Gør boligen ferieklar
Søren Andersen
Gør boligen ferieklar
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.