DANSKE TEGL

Sæt dit individuelle præg på haven med spændende teglsten

Carporte | Skrevet af DANSKE TEGL d. 31. juli 2012

Vi sætter pris på at omgive os med ting vi holder af og som passer til vores livsstil. Også i haven. Derfor er der i disse år stort fokus på de belægninger, der lægges i indkørsler, på terrasser og på stier og gange i haven. Her har modebilledet i mange år været præget af ensartede fliser i samme størrelser – måske suppleret af chaussésten. Men der er opbrud på vej. Flere og flere har i de sidste år ønsket en havebelægning med mursten og tegl, der passer præcist til den individuelle have.


Siden middelalderen har man anvendt tegl i klosterhaver til afgrænsning af bede med læge- og krydderurter, til gangarealer og til læmure. Tegl er et naturmateriale med meget lang levetid og varme afdæmpede farver, der harmonerer perfekt med alle havens blomster, planter og buske. Der er utallige muligheder for at forskønne haven med tegl. Kun fantasien sætter grænser for hvilke farver, former og mønstre du kan vælge, når du skal anlægge ny terrasse eller gangsti.

”Tegl til haven leveres i dag i et utal af forskellige størrelser, farver og mønstre”, siger Tommy Bisgaard, direktør i Tegl og Kalkværksforeningen. ”De anvendes derfor af mange havekyndige til – i samspil med udvalgte planter og blomster – at skabe netop den stemning, der ønskes i den enkelte individuelle have. Især havetegl med farvespil er på mode – og det er jo en fordel, at teglprodukter er farveægte og holder farven eller farvespillet i mange år ”.

Tegl har bevaret sin popularitet gennem tiden og er for eksempel anvendt som en naturlig del i de romantiske haver, som elementer i den.

Gode råd


Når der skal lægges sten i haven behøver man ikke at lade sig begrænse af teglets form. Der er mange muligheder for lave flotte, farverige mønstre.

  • Små fliser og sten gør et rum større, og store fliser får det samme areal til at virke mindre.
  • Et mønster, der går på langs af arealet, vil få det til at virke længere og smallere.
  • Et mønster på tværs gør fladen kortere og bredere. Et diagonalmønster er mere retningsneutralt.
  • Se endnu flere forskellige mønstre og farver på www.byg-i-tegl.dk

    Tegl ældes med ynde og får en endnu smukkere patina med årene. Ikke nok med det; tegl er et godt og slidstærkt valg og betydeligt lettere at vedligeholde end en terrasse af træ eller betonsten eller havestier af græs eller smågrus. Det kan være en overvejelse værd, når haven kan være lidt af en tidsrøver. Desuden er stenene lette i vægt og derfor nemme at lægge selv.

    Inden for tegl skelnes der mellem almindelige mursten, belægningsklinker og havetegl.

  • Belægningsklinker er hårdtbrændte teglsten, som optager en mindre mængde vand og som derfor tåler frost ekstra godt. Det er de optimale sten til terrasser og stier.
  • Belægningsklinkerne tåler saltning i vintermånederne, og det er en stor fordel i indkørslen og indgangen til huset.
  • Havetegl er blødstrøgne mursten, der normalt er særdeles frostsikre. Frostbestandigheden fremgår af den obligatoriske CE-mærkning. Havetegls overflade kan være lidt mere porøs. De er de perfekte sten til f.eks. kanter og afgrænsninger.

    Du kan hente inspiration og yderligere oplysninger om tegl i have og på terrassen på www.byg-i-tegl.dk og på www.mur-tag.dk.



  • DANSKE TEGL

    Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.

    Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.

    customer-logo

    Firma Adresse

    Nørre Voldgade 48
    1358 København K

    Populære artikler fra DANSKE TEGL
    Ryg fangsten i egen røgeovn
    DANSKE TEGL
    Ryg fangsten i egen røgeovn
    Læs artikel
    Belægning med tegl
    DANSKE TEGL
    Belægning med tegl
    Læs artikel
    En fritstående mur i teglsten
    DANSKE TEGL
    En fritstående mur i teglsten
    Læs artikel
    Udekøkken, grill og pejs i tegl
    DANSKE TEGL
    Udekøkken, grill og pejs i tegl
    Læs artikel
    En pejs i mursten
    DANSKE TEGL
    En pejs i mursten
    Læs artikel
    Opfyld drømmen om et åbent ildsted
    DANSKE TEGL
    Opfyld drømmen om et åbent ildsted
    Læs artikel
    Teglsten til indkørslen
    DANSKE TEGL
    Teglsten til indkørslen
    Læs artikel
    Gulve af tegl
    DANSKE TEGL
    Gulve af tegl
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...
    Brochurer
    Whiterapport Resume
    DANSKE TEGL
    Det murede hus
    DANSKE TEGL
    TEMA, Bæredygtigt Byggeri – Den sociale dimension
    DANSKE TEGL
    TEMA – Bæredygtigt
    DANSKE TEGL
    Når først du har boet i et teglhus, kunne du ikke drømme om at bo i andet
    DANSKE TEGL
    Rapport 2011.08.08
    DANSKE TEGL
    Afdækning af murværk og materialer
    DANSKE TEGL
    TEMA – Passivhuse & Tegl
    DANSKE TEGL
    Indlæs flere brochurer...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.