bygogbolig.dk ApS

Sådan hænges billedet op korrekt!

Gulv, væg & loft | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 19. december 2001

Ofte kan man bare hamre et søm i væggen så nogenlunde der, hvor man mener, billedet skal hænge. Hvis det ikke er en betonvæg (meget sjælden i parcelhuse) eller en murstensvæg, går sømmet ind, og billedet bliver sandsynligvis hængende i mange år.

Men selv om det kræver lidt mere, bliver man nu mest tilfreds ved at gøre det rigtigt første gang.

1. Hvor skal billedet hænge?
Når man har fundet rum og sted, stiller man billedet op f.eks. på en stol eller en trappestige, så man kan gå lidt frem og tilbage og se, om billedet passer ind på det sted. Somme tider er det en god idé at være to om det.

2. Hvor højt skal billedet hænge?
Dette er naturligvis et spørgsmål om smag og mode. Men mange mener, det er pænest, hvis alle overkanter flugter. Det giver det roligste totalbillede.

Mål med tommestokken, hvor langt der er fra de andre billeders overkant til loftet.

Mål derefter på bagsiden af billedet, hvor langt der er fra rammens overkant og ned til det sted, hvor billedsnoren er højest, når man trækker opad med fingeren.

Læg den afstand til de andre billeders afstand til loftet. Sæt et kryds på væggen med en blyant, hvor ophænget skal sidde.

3. Hvad skal billedet hænge i?
Hvis det er en betonvæg, en murstensvæg eller en koksvæg, er det oftest nødvendigt at bruge bor, pløk og skrue.

I en pudset bræddevæg, en letbetonvæg eller en gipspladevæg kan man bruge et skilderisøm med en, to eller tre stålstifter afhængig af billedets vægt (ca. 3 kg pr. stift).

4. Sådan hænger man billedet op
Gør en prøve på væggens bæreevne 5 centimeter under krydset, hvor ophænget skal sidde. Så kommer der ikke grimme huller i væggen at kigge på. Billedet dækker.

Én skrue i den rigtige pløk kan bære selv meget tunge billeder. Er det et værdifuldt billede eller et gammelt spejl, kan man bruge to skruer.

Skifterammer kræver somme tider to skruer. Fremgangsmåden er den samme. Men man skal bruge et vaterpas, så de to skruer kommer til at sidde nøjagtig i samme højde.

Husk at skrue, pløk og bor skal passe sammen. Det står på emballagerne, hvad der passer til hvad.



customer-logo

Firma Adresse

Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm

Populære artikler fra bygogbolig.dk ApS
Sådan fjerner du kløver i din græsplæne
bygogbolig.dk ApS
Sådan fjerner du kløver i din græsplæne
Læs artikel
Sådan hænges billedet op korrekt!
bygogbolig.dk ApS
Sådan hænges billedet op korrekt!
Læs artikel
Hvad er det for en væg?
bygogbolig.dk ApS
Hvad er det for en væg?
Læs artikel
Sådan blændes en dør!
bygogbolig.dk ApS
Sådan blændes en dør!
Læs artikel
Sådan hænges lampen op i loftet
bygogbolig.dk ApS
Sådan hænges lampen op i loftet
Læs artikel
Småhusreglementet
bygogbolig.dk ApS
Småhusreglementet
Læs artikel
Granitbelægning som kun bliver smukkere med alderen og forgår aldrig.
bygogbolig.dk ApS
Granitbelægning som kun bliver smukkere med alderen og forgår aldrig.
Læs artikel
Erhvervsmæssig udlejning – virksomhedsordningen
bygogbolig.dk ApS
Erhvervsmæssig udlejning – virksomhedsordningen
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.