bygogbolig.dk ApS

Radiatorernes funktion

Huset | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 2. juli 2002

Vandet varmes op i anlæggets kedel, og pumpes rundt i radiatorerne af cirkulationspumpen.

Før i tiden kunne man undvære pumpen, fordi det varme vand er lettere end det kolde. Dermed kunne det stige opad af sig selv og falde tilbage gennem systemet. Det krævede dog ret tykke rør, der kan virke klodsede i dag. Tilgang til radiatorerne er for det meste i radiatorens top og afgang i bunden. Det varme vand afkøles under cirkulationen i radiatoren.

Radiatorerne skal helst være varmest i toppen og gradvis blive koldere nedad mod radiatorens bund. Med en god afkøling vil man opnå den bedste økonomi.

1- og 2-strengsanlæg

Der findes to forskellige typer centralvarmeanlæg: 1-strengede anlæg og 2-strengede anlæg.

Det er lidt en temperamentssag, hvilket installatøren vælger. Det ene er ikke bevisligt mere effektivt end det andet, og man kan næppe se forskel som lægmand.

1- strengsanlœg er varmeanlæg, hvor vandet løber gennem alle radiatorerne, før det returnerer til kedlen. Dette medfører, at vandet bliver mere og mere afkølet, jo længere det kommer ud i systemet (jo længere væk fra kedlen). Derfor skal radiatorerne længst ude i anlægget være større for at kunne give tilstrækkelig varme fra sig.

2- strengsanlœg er – som betegnelsen angiver – et varmeanlæg opbygget med to rør (strenge). Gennem det ene strømmer fremløbsvandet ud til radiatorerne og gennem de radiatorer, hvor ventilerne er åbne. I det andet rør transporteres det afkølede vand tilbage til kedlen.

Ønsker man f.eks. i forbindelse med anskaffelse af termostatventiler at konstatere, om systemet er 1- eller 2-strenget, kan man lukke alle radiatorer i huset og føle efter på returledningen ved fyret. I et 1-strenget system bliver returledningen varm, fordi noget af vandet løber uden om radiatorerne. I et 2-strenget anlæg sker der ingen temperaturforandring, fordi vandet ikke kan løbe gennem de lukkede radiatorer.

I huse med kælder er rørene monteret under kœlderloftet, og radiatorerne tilsluttet med direkte forbindelse op gennem etageadskillelsen. Hvis der også er 1. sal i huset, føres rørene typisk op i et beboelsesrum, hvorfra fordelingsledningerne så kan monteres f.eks. i fodlistepaneler specielt udformet til dette formål.

Eller rørene kan føres op i skunkrum, hvori fordelingsledningerne føres rundt og tilsluttes radiatorerne. I sidstnævnte tilfælde, skal rørene i skunkrum isoleres omhyggeligt for at undgå varmetab og – endnu værre – frostsprængning, da skunkrum jo er udenfor husets normale isolering.

I etplanshuse er rørene typisk lagt skjult under gulvene i 1- eller 2-strengssystemer. I nyere anlæg med skjulte rørinstallationer, er rørene mellem kedel og radiatorer ofte ført frem i såkaldte “tomrør” så de er udskiftelige, hvis der f.eks. opstår en utæthed.



customer-logo

Firma Adresse

Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm

Populære artikler fra bygogbolig.dk ApS
Sådan fjerner du kløver i din græsplæne
bygogbolig.dk ApS
Sådan fjerner du kløver i din græsplæne
Læs artikel
Sådan hænges billedet op korrekt!
bygogbolig.dk ApS
Sådan hænges billedet op korrekt!
Læs artikel
Hvad er det for en væg?
bygogbolig.dk ApS
Hvad er det for en væg?
Læs artikel
Sådan blændes en dør!
bygogbolig.dk ApS
Sådan blændes en dør!
Læs artikel
Sådan hænges lampen op i loftet
bygogbolig.dk ApS
Sådan hænges lampen op i loftet
Læs artikel
Småhusreglementet
bygogbolig.dk ApS
Småhusreglementet
Læs artikel
Granitbelægning som kun bliver smukkere med alderen og forgår aldrig.
bygogbolig.dk ApS
Granitbelægning som kun bliver smukkere med alderen og forgår aldrig.
Læs artikel
Erhvervsmæssig udlejning – virksomhedsordningen
bygogbolig.dk ApS
Erhvervsmæssig udlejning – virksomhedsordningen
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.