Anlæg & Haveservice V/ Peter Hansen

Professionel rådgivning

Fliser og sten | Skrevet af Søren Pedersen d. 28. maj 2018

Som et erfarent firma inden for anlæg og haveservice gør vi naturligvis meget ud af vores individuelle rådgivning.

Rådgivning findes i mange former og vedrører både økonomiske forhold samt materialevalg – og derved det forventede slutresultat.

Anlæg & Haveservice V/ Peter Hansen lægger stor vægt på rådgivning, da det er en forudsætning for at opnå et resultat, kunden er tilfreds med – hvilket er vores virksomheds vigtigste værdi.

Allerede når vi inspicerer kundens udeområder kan vi fortælle, hvad der vil egne sig i forhold til husets og havens design, krav til levetid og vedligeholdelse samt økonomiske forhold. Ofte vil der nemlig være penge at spare og mulighed for at få bedre fliser, beplantninger m.m.

Med til vores professionelle rådgivning følger der altid et tæt samarbejde med den enkelte kunde. Vi lægger stor vægt på at fastholde aftaler og sender desuden løbende status på projektet, mens arbejdet står på.

Vi rådgiver alle typer af kunder – lige fra private til boligforeninger, det offentlige og firmaer. Vi arbejder primært på Sjælland, men har haft arbejdsopgaver på tværs af landet samt i Sverige, da vi altid lytter til kundens ønsker uanset deres geografiske placering.

Stol på vores kunders ord

De fantastiske ved at tildele Anlæg & Haveservice V/ Peter Hansen arbejdsopgaver er, at du som kunde er garanteret veludført arbejde fra en virksomhed, der scorer topkarakterer inden for områderne kommunikation, aftale, pris, tilfredshed og oprydning.

Beviset findes på www.anmeld-haandvaerker.dk, hvor det tydeligt fremgår, at vi både er indehavere af titlen som Årets Brolægger 2018 samt i besiddelse af en Elite Smiley baseret på mere end 100 tilfredse kundeanmeldelser!

Vores kunder skriver blandt andet:

”Peter og hans folk er top professionelle, dygtige, imødekommende, hurtige”, ”En helt igennem fantastisk oplevelse at have Peter arbejdende. Vi har haft en del udfordringer med håndværkere. Peter kommer til tiden, finder fejlen, løser opgaven, rydder op efter sig og har top professionelle folk ansat. Vi oplevede ingen tabt kommunikation eller misforståelser” og ”Altid veludført vintertjeneste, det gælder både saltning og snerydning”.

Vores flotte anmeldelser ligger alle frit tilgængelige på Anmeld Håndværker, der er Danmarks største portal for håndværkere, hvor et overskueligt karaktersystem anviser de bedste håndværkere sammen med kundernes karaktergivning og supplerende bemærkninger.

Vi anbefaler alle kunder at læse, hvad de kan forvente, når de booker Anlæg & Haveservice V/ Peter Hansen til deres opgaver.

Vi garanterer altid professionelt udført arbejde og grundig rådgivning.



Anlæg & Haveservice V/ Peter Hansen

Kontaktoplysninger

Nygårdsvej 172
4700 Næstved

E-mail: pfhrust@stofanet.dk Telefon: 2122 2697