Murerfirmaet Balthervin ApS

Prøv vores smarte badeberegner!

Badeværelset | Skrevet af Søren Pedersen d. 1. november 2018

Badeværelset er husets dyreste rum, og det er derfor vigtigt, det bliver lavet rigtigt første gang. Vi hører dog ofte, det kan være svært at forholde sig til hele projektet – særligt hvis man stadig befinder sig i den indledende eller tidlige planlægningsfase. Derfor har vi udviklet en badeberegner på adressen https://balthervinbad.beregner.net/, der kan beregne prisen på dit nye badeværelse.

Værktøjet er behjælpeligt for dig, der overvejer at få lavet et helt nyt baderum, men har svært ved at overskue projektets økonomiske aspekter samt de elementer, du skal indregne i din budgettering. Derfor fører udregneren dig skridt for skridt igennem de typiske områder, der skal tages højde for, når der lægges budget: Hvor stort er rummet? Skal badeværelset bygget på stueplan eller måske på en førstesal? Ønsker du en særlig type toilet? Skal der fliser på alle vægge eller blot i brusenichen? Dette er blot nogle af de afklarende spørgsmål, du møder undervejs.

Når du har været alle trin igennem i badeberegneren, har du et estimeret beløb, som fortæller, hvad renoveringen koster, hvilket vi hos Murerfirmaet Balthervin ApS kan tage afsæt i , når vi mødes til en uforpligtende snak og besigtigelse.

Alt er inklusiv!

Når du har udfyldt de enkelte beregningstrin i badeberegneren, modtager du et overslag, hvor prisen er inklusiv udfærdigelse af en tidsplan med kontaktliste til håndværkere samt personlig aflevering.

Vi står naturligvis for alt fra afdækning, nedrivning og udgravning til udlægning af isolering, bortkørsel af affald og vådrumssikring efter gældende regler. Dertil sørger vi endda for, at alle berørte installationer bliver skiftet til nye og godkendte typer.

Når du vælger et badeværelse fra Murerfirmaet Balthervin ApS, får du rådgivning til dine behov under hele forløbet, ligesom du får vished for, det kun er professionelle og dygtige fagfolk, der arbejder på din opgave. Du får samtidig en tidsplan, der indeholder informationer, så du altid selv kan følge med i projektet.

Med i prisen er også det, vi kalder almindelig sund fornuft, hvilket betyder, vi naturligvis respekterer, at vi arbejder i dit hjem, hvorfor vi er opmærksomme på at være til mindst mulig gene og altid sørge for at rydde pænt op, så du bor i dit hjem – og ikke på en byggeplads.

Prøv vores badberegner og modtag et gratis og uforpligtende estimat på, hvad dit nye badeværelse koster. Herefter kommer vi gerne ud til en snak og besigtigelse – helt uden beregning.



Murerfirmaet Balthervin ApS

Kontaktoplysninger

Hovedgaden 16
4622 Havdrup

E-mail: murerfirmaet@balthervin.dk Telefon: 29417579