Hvis man banker på sin flisevæg f.eks. med håndtaget på en stor skruetrækker, kan man tydeligt høre, om flisen sidder godt fast. Den velsiddende flise ‘klinger’. Den løstsiddende giver en hul eller dump lyd. Det samme gælder for gulvet.

Hvis der kun er relativt få fliser, der giver problemer, hugger man dem ud, fylder ud med mørtel og lægger det nye fliselag ovenpå. Moderne klæbere og fugemasser er så stærke, at de binder på næsten hvad som helst.

Fordelen ved at lægge nye fliser oven på det gamle fliselag er selvfølgelig, at det gamle formentlig er meget plant. Det er lettere at få de nye fliser til at ligge pænt.

Man slipper også for arbejdet med at hugge alle de gamle fliser ned, og man risikerer ikke at beskadige den gamle væg. Der skal ikke mange forkerte hammerslag til på en gammel, tynd letbetonvæg, før det store hul er slået.

I ethvert byggemarked har man detaljerede anvisninger på, hvordan man lægger fliserne, hvilken klæber og hvilken spartel, man skal bruge. Osv.

Sørg i øvrigt for at købe et pænt lille overskud af fliser i forhold til det opmålte areal. Når man selv eller evt. senere ejere af huset gerne vil reparere et par steder – måske om adskillige år – vil det med sikkerhed ikke være muligt at finde den flise, man oprindeligt brugte. Da vil det lille ekstra lager vise sig at være meget velkomment.