ND TOTALBYG ApS

ND Totalbyg – hvad kan vi hjælpe dig med?

Badeværelset | Skrevet af Søren Pedersen d. 19. november 2020

Tænk hvis du kunne kontakte en håndværker og være sikker på, at firmaet helt sikkert leverer varen. Det kan du hos ND Totalbyg ApS – og det er ikke bare noget, vi siger! Faktisk har vi i 2020 vundet titlen som Årets Entreprenør (5-9 ansatte) ved håndværkerbranchens store awardshow ÅRETS HÅNDVÆRKER®.

Når du kontakter ND Totalbyg ApS, får du fat i et passioneret byggefirma med årelang erfaring og tusindvis af vellykkede projekter som en del af værktøjskassen.

Vi varetager dine opgaver med vægt på faglighed, kvalitetsmaterialer og tilfredshed. Da vi ved, at et byggeforløb kan lave om på vores kunders hverdag og skabe en form for usikkerhed, sørger vi naturligvis for at kommunikere præcist og effektivt, så du som kunde føler dig i trygge hænder.

Faktisk var netop punkterne aftale og kommunikation blandt de fem, som vi vandt titlen som Årets Entreprenør på. De øvrige var pris, oprydning og tilfredshed, hvorfor du roligt kan regne med en byggeproces, hvor du er dækket godt – og det skal altså ikke kun forstås ved, at vi er medlem af Dansk Håndværk Garanti, men ved at vi tager hånd om alle byggeriets facetter.

Vi klarer dit byggeprojekt til topkarakter

Hos ND Totalbyg ApS fører vi dig trygt igennem dit byggeprojekt. Hvad end du søger professionel hjælp til gulv, nyt tag, badeværelser, døre og vinduer (evt. som energioptimering), totalrenoveringer eller hele tilbygninger, er vi med hele vejen – fra indledende kommunikation og tilbudsgivning til det færdige projekt overdrages til din fulde tilfredshed.

Vi er særligt dygtige inden for tømrer- og murerfaget, hvilket vi kan supplere med et bredt fagligt netværk, som vi kan trække ind til de respektive opgaver på dine vegne.

Det betyder, at vi er sikre på at kunne levere kvalitet til aftalte pris og dato, hvilket giver glade kunder. Læs blot, hvad Michael og Hanne skriver:

”God kommunikation og hurtig til at svare. Overholder alle aftaler og bliver færdige til tiden. Klart anbefalelsesværdige.” – Michael, København V.

”Håndværkerne er venlige og nemme at snakke med, altid et smil på læben. De har lavet et pænt stykke arbejde og var lydhør overfor vores ønsker og krav. Vil bestemt anbefale dem til andre og selv benytte dem igen.” – Hanne, Kirke Såby.

Ønsker du også at få prisvindende god hjælp til dine byggeopgaver? Så kontakt ND Totalbyg ApS for rådgivning, service og håndværksmæssig topkvalitet.



ND TOTALBYG ApS

Kontaktoplysninger

Industriparken 4
2750 Ballerup

E-mail: info@ndtotalbyg.dk Telefon: 88534000