I mere end 1 million år har mennesket brugt ilden. Solen har altid været der. Elektrisk lys derimod har vi kun kendt i godt 100 år. I så kort et tidsrum kan vores biologiske arvemasse slet ikke nå at ændre sig, og derfor befinder vi os stadigvæk bedst ved lys, der minder om den stærke, klare sol eller den varme, hyggelige ild.
En afslappet stemning trives bedst i dæmpet lys uden de store kontraster.
Men øjet drages mod de lyseste flader. Det er nok ikke tilfældigt, at vi taler om lyspunkter i tilværelsen.
Vi skal først og fremmest kunne se ansigterne på andre i rummet. Det afgør ikke blot lysets styrke, men også lampernes placering og lysets fordeling i rummet.
Lysets styrke reguleres nemt. Man kan prøve sig frem ved at sætte pærer med forskellig styrke i lampen, indtil man finder den pære, der giver den rigtige styrke. Dæmpning er også en mulighed.
Lampernes placering er lige så vigtig.
Hvis al belysning kommer bagfra, henligger ansigterne som sorte klatter på en lys baggrund.
Den rigtige fordeling mellem lys og skygge i rummet er også med til, at man føler sig godt tilpas. Man skal føle, at man er rigtigt placeret. Ikke i fuldt lys og ikke i hel skygge.
Lysets farver har betydning for vores humør
Lysets eller belysningens farver indvirker også på vores stemning og humør.
Vi kalder ildens farver, rød, gul og brun, for varme farver. Vandets, isens og månens farver, blå og grøn, kalder vi for kolde farver.
Varme farver virker nære, hyggelige og rare. Kolde farver virker elegante og fjerne.
Helt hvidt lys er en blanding af alle regnbuens farver: Rødt, orange, gult, grønt, blåt og violet.
Når en flade virker rød, er det, fordi den tilbagekaster det røde lys. Men hvis den røde flade belyses med grønt lys, vil fladen opsuge alt lyset, og den vil virke sort.
Derfor vil farvet lys – eller stærktfarvede skærme – ofte give et lys, der forekommer kunstigt: Vi ser ikke de naturlige farver.
© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS
