bygogbolig.dk ApS

Lys og orientering

Belysning | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 2. juli 2002

Vi skal have en tilstrækkelig belysning af alle rum og flader så både vi og vores gæster kan bevæge sig trygt og ubesværet omkring, både udendørs og indendørs.

Nøgleordet er ‘tilstrækkelig’. Der er ingen grund til spild, for øjet har en meget stor tilpasningsevne.

Men øjets tilpasningsevne har også grænser.

Alle har oplevet, hvordan man i første øjeblik er næsten blind, når man træder ind i et mørkt rum. Men efterhånden kan man se mere og mere, efterhånden som de nerveceller, stavene, som øjet bruger i mørke, aktiveres.

Gennem livet ældes øjet også ganske gradvist, og dets opfattelsesevne falder.

For lidt lys kan være trættende. Man kniber automatisk øjnene sammen, når man skal se bedre. Det kan give hovedpine og irritation. Men det er gammel overtro, at øjet kan tage skade af for lidt lys.

Lyset skal kaste skygger.

I gamle dage brugte man i høj grad uafskærmede loftslamper. Det gav en almen belysning, hvor man ganske vist kunne se at færdes. Men belysningen var karakterløs og kedelig, som naturen på en gråvejrsdag.

I moderne tid har vi set rispapirlamperne, hvis fornemste egenskaber var, at de var billige og havde en smuk form. Men de gav en diffus belysning uden karaktergivende skygger. Og som arbejdslys var de nærmest ubrugelige.

Der skal være skygger. Det er skyggerne, der former genstandene for øjet, og vi har det bedst, når vi spontant kan genkende, hvad vi ser. Skygger er også med til at sikre vores afstandsbedømmelse

Lys på gulve og gangstier

Når vi går, ser vi nedad mere end halvdelen af tiden.

Derfor skal orienteringslyset belyse gulve, gangflader, stier og trapper.

Her er det også vigtigt, at lyset kaster skygger, der tegner strukturen af underlaget. Navnlig trapper skal belyses, så skyggerne viser, hvor trinene befinder sig.

Orienteringslyset skal også bruges på steder, hvor man skal se at udføre enkle arbejder: Ved skraldespanden og postkassen, f.eks. Husets nummer og navneskilt skal være belyst. Man skal kunne se ind i skabe og skuffer. Og man skal kunne se at gøre rent på andet end gulvene.

Undgå blænding

Det er vigtigt, at der er lys nok til, at man kan se ubesværet.

Men det er ikke alene lysets styrke, der afgør om man bliver blændet. Det er kontrasterne, der blænder. Kører man bil om dagen, har man intet problem med de modkørende bilers lygter. Men om natten kan selv det korte kørelys virke generende.

Blænding er et spørgsmål om kontraster. Den lyse prik er lige hvid i begge firkanter. Men i den til højre blænder den.

I lyse rum reflekteres lyset frem og tilbage mellem de lyse flader. Det gør alle skygger blødere og alle kontraster mindre. Blænding fra en lys lampeskærm opstår ikke så let, fordi den ses mod en lys baggrund.

I det mørkt farvede rum får man store kontraster. Det bliver sværere at undgå blænding.

Det er nemt at undgå at blive blændet. Dels kan man vælge en lampe, som giver en god afskærmning af lyskilden. Man kan vælge en matteret eller en opal pære, måske af svagere styrke. Og man kan anbringe lampen passende lavt, under øjenhøjde.

En lampe som for eksempel en type med hvid glaskugle, kan blænde på en måde, der ikke er direkte ubehagelig, men som alligevel generer. Det skyldes, at lampen dominerer så meget i synsfeltet, at man ikke kan se dens nærmere omgivelser ordentligt.



customer-logo

Firma Adresse

Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm

Nyeste artikler fra bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
Læs artikel
Få hjælp til økonomiske besparelser
bygogbolig.dk ApS
Få hjælp til økonomiske besparelser
Læs artikel
Flotte plankeborde
bygogbolig.dk ApS
Flotte plankeborde
Læs artikel
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
bygogbolig.dk ApS
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
Læs artikel
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
bygogbolig.dk ApS
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
Læs artikel
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
bygogbolig.dk ApS
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
Læs artikel
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
bygogbolig.dk ApS
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
Læs artikel
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
bygogbolig.dk ApS
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.