Loxam Denmark Holding A/S

LOXAM bliver en aktiv del af det vestjyske erhvervsliv

Håndværker | Skrevet af Loxam Denmark Holding A/S d. 8. september 2014

LOXAM, som er landets førende udlejer af materiel til byggeri og anlæg, åbner en ny afdeling i Esbjerg den 12. september 2014.

I flere år har LOXAM’s kunder efterspurgt en afdeling i Vestjylland, og nu kan LOXAM med stolthed byde kunder velkomne på Smedevej 1 i Esbjerg i LOXAM’s 25. afdeling i Danmark.

”Vi har over en årrække set, at der er en del spændende aktiviteter i Esbjerg og på Vestkysten, og de aktiviteter vil vi gerne være en del af. Derfor har vi valgt at åbne en afdeling i Esbjerg, og så har det selvfølgelig også haft noget at sige, at Esbjerg er Danmarks femte største by,” siger Torben Steen Jensen, Regionschef for Jylland og Fyn ved LOXAM A/S, og forsætter:

”I forvejen har vi flere kunder på Vestkysten, og de har ofte spurgt, om vi ikke kunne få afdeling i Esbjerg og gøre det nemmere for dem. Den efterspørgsel handler vi nu på, og med den nye afdeling kan vi yde både eksisterende og nye kunder en bedre service, fordi vi kommer tættere på dem.”

I øjeblikket bruges noget af LOXAM’s materiel i et byggeri på havnen i Esbjerg, hvor Semco Maritime A/S bygger hovedkontor. Generelt har LOXAM set, at der sker en positiv udvikling på havnen, og at den øvrige lokale industri og byggebranche er i fremgang. Den udvikling ønsker LOXAM at bidrage til ved at åbne en afdeling i Esbjerg.

Et bredt produktudvalg på Smedevej 1
Den nye afdeling vil være en LOXAM Rental afdeling. Det vil sige, at kunderne her kan leje et bredt sortiment af maskiner og materiel til bygge- og anlægsopgaver. Gennem afdelingen i Esbjerg kan kunderne samtidig få gavn af den service, den ekspertise og de produkter, som tilbydes i LOXAM’s specialiserede afdelinger LOXAM Access, som udlejer lifte, og LOXAM Moduler.

Det bliver Henning Rossen, som skal lede afdelingen i Esbjerg, og han ser frem til åbningen den 12. september:

”Jeg ser frem til, at vi kan servicere vores brede vifte af kunder i Vestjylland, for det kan vi bedre, nu hvor vi får en lokalafdeling. Det er min ambition, at den nye afdeling i Esbjerg på sigt medfører, at LOXAM manifesterer sig i det vestjyske som i resten af landet.”

Vestjyske håndværkere, anlægsgartnere og entreprenører kan selv få LOXAM’s store udvalg af materiel at se, når åbningen af den nye afdeling markeres ved Åbent Hus den 12. september fra kl. 11-15. Her byder LOXAM på mad og drikke. Henning Rossen og hans medarbejdere står klar til at besvare spørgsmål om maskinerne og snakke om mulighederne. Alle er velkomne.



customer-logo

Firma Adresse

Svejsegangen 5
2690 Karlslunde

Populære artikler fra Loxam Denmark Holding A/S
Nyt om navne fra LOXAM
Loxam Denmark Holding A/S
Nyt om navne fra LOXAM
Læs artikel
Ny ergonomisk vogn til flytning af sten og fliser
Loxam Denmark Holding A/S
Ny ergonomisk vogn til flytning af sten og fliser
Læs artikel
LOXAM investerer igen stort i nye maskiner
Loxam Denmark Holding A/S
LOXAM investerer igen stort i nye maskiner
Læs artikel
Fortsat store investeringer hos LOXAM A/S
Loxam Denmark Holding A/S
Fortsat store investeringer hos LOXAM A/S
Læs artikel
Lej håndholdt værktøj hos LOXAM
Loxam Denmark Holding A/S
Lej håndholdt værktøj hos LOXAM
Læs artikel
DM i minigraver
Loxam Denmark Holding A/S
DM i minigraver
Læs artikel
Sner det også der hvor du er?
Loxam Denmark Holding A/S
Sner det også der hvor du er?
Læs artikel
LOXAM bliver en aktiv del af det vestjyske erhvervsliv
Loxam Denmark Holding A/S
LOXAM bliver en aktiv del af det vestjyske erhvervsliv
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.