bygogbolig.dk ApS

Historisk udvikling i rentefradraget

Boligejer | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 2. juli 2002

Før 1987 havde rentefradraget en værdi på helt op til 73 procent svarende til, at husejeren reelt kun skulle betale 27 øre for hver krone af renteudgifterne.

Fra 1987 til 1993 blev værdien af rentefradraget aftrappet fra 73 procent til ca. 50 procent.

Fra skattereformen i 1993 og frem til 1998 blev rentefradraget yderligere aftrappet fra 50 procent til ca. 46 procent.

Pinsepakken (medio 1998) medførte som det væsentligste element en ny aftrapning af fradragsværdien for renter fra 46 procent til ca. 32 procent i perioden 1998-2001. Aftrapningen af rentefradragsværdien til 32 procent er allerede fuldt gennemført fra og med år 2001.

Aftrapning af rentefradraget sker i praksis ved, at negativ kapitalindkomst (renteudgifter) fra og med 1999 ikke længere kan trækkes fra ved beregning af mellemskat. Skatteværdien bliver i den anledning reduceret med 6 procent. Herudover reduceres bundskatten med 0,5 procent i 1999, således at skatteværdien af renteudgifter nedsættes i alt med 6,5 procent.

Skatteværdien af rentefradraget reduceres yderligere i år 2000 ved, at renteudgifter kun kan fratrækkes med halvdelen ved beregning af bundskatten.

Fra og med år 2001 kan negativ kapitalindkomst (renteudgifter) ikke længere fratrækkes ved beregning af bundskat. Rentefradraget kan i år 2001 alene fratrækkes ved beregning af skat til amt, kommune og kirke, hvilket i en typisk kommune vil udgøre 32 procent.

Lempelse for personer med meget høje renteudgifter i forhold til indkomst

Personer med høje renteudgifter i forhold til indkomsten kan få en særlig godtgørelse frem til og med år 2005.

Godtgørelsen beregnes af den del af personens renteudgifter, der overstiger 20 procent af personens personlige indkomst. Ægtefællers indkomster lægges sammen ved denne vurdering. Godtgørelsen beregnes af det overskydende beløb med 4 procent i år 2000, 8 procent i år 2001 og 2002, 6 procent i år 2003 samt 2 procent i år 2005.

Hvis en person f.eks. i år 2000 har renteudgifter på 150.000 kr. og en personlig indkomst på 400.000 kr., vil han være berettiget til en skattefri godtgørelse på 80.000 x 4 procent = 3.200 kr.



customer-logo

Firma Adresse

Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm

Populære artikler fra bygogbolig.dk ApS
Sådan fjerner du kløver i din græsplæne
bygogbolig.dk ApS
Sådan fjerner du kløver i din græsplæne
Læs artikel
Sådan hænges billedet op korrekt!
bygogbolig.dk ApS
Sådan hænges billedet op korrekt!
Læs artikel
Hvad er det for en væg?
bygogbolig.dk ApS
Hvad er det for en væg?
Læs artikel
Sådan blændes en dør!
bygogbolig.dk ApS
Sådan blændes en dør!
Læs artikel
Sådan hænges lampen op i loftet
bygogbolig.dk ApS
Sådan hænges lampen op i loftet
Læs artikel
Småhusreglementet
bygogbolig.dk ApS
Småhusreglementet
Læs artikel
Granitbelægning som kun bliver smukkere med alderen og forgår aldrig.
bygogbolig.dk ApS
Granitbelægning som kun bliver smukkere med alderen og forgår aldrig.
Læs artikel
Erhvervsmæssig udlejning – virksomhedsordningen
bygogbolig.dk ApS
Erhvervsmæssig udlejning – virksomhedsordningen
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.