Gør indendørsmalingen til et familieprojekt

Indretning | Skrevet af Sponsoreret indhold d. 25. november 2022

Når man kigger på væggene i et rum, er det sjældent, at man lige falder over farverne. Man har det med at ignorere tingenes tilstand, efterhånden som man vænner sig til at være der. Men hvis du tænker over det, er vægge og lofter altid det, der rammer et rum ind. De rigtige farver kan få resten af rummets elementer til at stå ud, og med den rigtige indendørsmaling kan du vente i mange år på at skulle male igen.

Hæld malingen op i malerbakken, lad rullen og penslen søbe ind i farve, og lad børnene få mulighed for at være med til at give rummet den allersidste finish. Her i artiklen gør vi dig klogere på indendørsmaling, så maleropgaven ikke bare bliver en sur pligt.

Akryl eller alkyd?

Som du måske kan huske fra billedkunsttimerne i folkeskolen, kan maling være både vand- og oliebaseret. Det er faktisk den største forskel på akryl- og alkydmaling. Vand og olie er opløselige bestanddele i malingen, og de vil fordampe i takt med, at malingen tørrer. Er dine børn med til at klare opgaven, bør du vælge den vandbaserede akryl, da denne ikke indeholder fx terpentin, som udskiller sundhedsskadelige dampe. Akrylmalingen er også den mindst skadelige for miljøet.

Alkydmalingen har på den anden side andre egenskaber, der kan være værd at overveje, hvis børnene ikke gider at være med. Alkyd dækker nemlig mere med færre lag end akryl og har ofte en næsten silkemat finish, når det kommer til det endelige resultat. Til gengæld kan malingen indeholde stoffer, der kræver, at man bruger et åndedrætsværn under arbejdet.

Er det træoverflader, fx døre eller møbler, der skal have en tur med penslen, skal du huske at give dem den rette grunder først. Så hænger malingen nemlig bedst ved og holder i flere år.

Skal indendørsmalingen være lys eller mørk?

For at gøre indendørsmalingen til et fællesprojekt kan du gøre dine børn mere engagerede ved at lade dem være med i beslutningen om, hvilken farve der skal på væggene. 

Det kan være, at børnene ikke skal være med til at male hele huset, men hvis det handler om deres egne værelser, vil de helt sikkert have en mening om farven. Tag derfor en snak med dem. Vil de helst have et lyst værelse, eller skal det være lidt mere huleagtigt med dæmpede og mørke farver? I kan også købe skabeloner til væggene, så der fx kan komme mørke motiver af stjerner eller tegneseriefigurer på en lys baggrund.

Både børn og voksne kan deltage i koncentrationsarbejdet, hvor man maler inden for en skabelon. Børn kan nyde godt af at føle sig inddraget i at tage beslutninger, når det kommer til deres eget værelse.

Her skal I huske på, at det er nemmere at male over en lys farve med en mørk farve end omvendt. Det samme gælder naturligvis i de rum, hvor det mest er de voksne, der opholder sig. En lys indendørsmaling har desuden den optiske effekt, at rummet synes større, fordi det naturlige lys fra vinduerne bliver kastet tilbage af de lysere farver. Er der mere farverige elementer i rummet, vil disse have det med at stå mere frem, hvis de er placeret med en sartere baggrundsfarve.

Det modsatte er tilfældet med mørke farver, som har en tendens til at trække lys til sig og derfor gøre rummet mindre. Til gengæld er mørke farver nogle gange mere iøjnefaldende og kan være med til at skabe en følelse af hygge, genkendelighed og hjemlighed – det er her, jeg hører til!

Hvad der er det rigtige for dig og din familie, vil vi lade være op til jer. Men vi er overbeviste om, at indendørsmaling ikke behøver at være noget, der bare skal overstås. I stedet kan det faktisk være en hyggelig opgave, der får hele familien samlet om et anderledes projekt, hvor man får følelsen af at have skabt noget gennem fysisk arbejde og sit valg af farver.



customer-logo

Firma Adresse


Kontaktoplysninger

E-mail: Telefon: Hjemmeside:
Populære artikler fra Sponsoreret indhold
Altaner i stål eller glas – hvilken type altan vælger du?
Sponsoreret indhold
Altaner i stål eller glas – hvilken type altan vælger du?
Læs artikel
Husråd mod sorte pletter på badeværelset
Sponsoreret indhold
Husråd mod sorte pletter på badeværelset
Læs artikel
Dansk byggestandard kontra spansk byggestandard
Sponsoreret indhold
Dansk byggestandard kontra spansk byggestandard
Læs artikel
Murstenshuse og træhuse – hvad er bedst som helårshuse?
Sponsoreret indhold
Murstenshuse og træhuse – hvad er bedst som helårshuse?
Læs artikel
Sådan vedligeholder du dit tag
Sponsoreret indhold
Sådan vedligeholder du dit tag
Læs artikel
Hvornår kan det betale sig at hulmursisolere din bolig?
Sponsoreret indhold
Hvornår kan det betale sig at hulmursisolere din bolig?
Læs artikel
Sådan graver du selv fibernet ned til internet
Sponsoreret indhold
Sådan graver du selv fibernet ned til internet
Læs artikel
Alternativer til fjernvarme i boligen
Sponsoreret indhold
Alternativer til fjernvarme i boligen
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.