Anlæg & Haveservice V/ Peter Hansen

Årets Brolægger i 2018

Fliser og sten | Skrevet af Søren Pedersen d. 28. maj 2018

Hvert år kåres de bedste håndværkere inden for deres respektive fagområder til ÅRETS HÅNDVÆRKER™, og siden 2016 har Anlæg & Haveservice V/ Peter Hansen været med i det store finaleshow – senest som vinder af kategorien Årets Brolægger i 2018.

Når man opnår den ære, det er at kalde sig Årets Brolægger, skyldes det ikke blot, at en professionel fagjury vurderer firmaet som værende blandt de bedste brolæggere i hele landet, men også at Anlæg & Haveservice V/ Peter Hansen har fået fremragende kundeanmeldelser på www.anmeld-haandvaerker.dk.

Her vurderer kunder firmaet på parametrene kommunikation, aftale, pris, tilfredshed og oprydning. Dertil kan den anmeldende bruger også notere uddybende tekst, hvilket betyder, at firmaet har modtaget flotte ord som ”De grønne piger lavede et super job og jeg har fået god rådgivning til at passe hækken”, ”Jeg kan kun sige, at vi endnu engang har været super tilfredse” og ”Flot arbejde udført af Peter Hansen og hans dygtige og behagelige medarbejdere. En dejlig terrasse, som jeg glæder mig til at benytte”.

Alt i alt har Årets Brolægger, Peter Hansen, gjort sig så positivt bemærket, at hans virksomhed, foruden det flotte hattrick i finalepladsen ved ÅRETS HÅNDVÆRKER™, har en imponerende Elite Smiley, der vidner om en værdig vinder med tilfredse kunder.

Grønne fingre og guldmedaljer

Når man som virksomhed deltager tre år i træk ved ÅRETS HÅNDVÆRKER™, skyldes det ikke mindst et kontinuerligt højt niveau, der giver flotte anmeldelser. Der findes flere tusinde tilmeldte virksomheder på Anmeld Håndværker portalen, men det er kun 21 af alle disse, der tildeles en titel for deres høje faglighed og veludførte arbejde.

Hos Anlæg & Haveservice V/ Peter Hansen hører både private, boligforeninger, virksomheder og det offentlige til den tilfredse kundeportefølje, der har oplevet firmaets spidskompetencer, som findes inden for brolægning, flisebelægning, anlægning af grønne områder, beplantninger og sågar også vinterservices som snerydning og saltning.

Alle opgaver løses med afsæt i skarp tilbudsgivning og klar kommunikation igennem hele forløbet. Simpelthen fordi, det sikrer tryghed hos kunden, når der foreligger en plan med datoer og nøje præciserede arbejdsområder.

Samarbejdet med den enkelte kunde er udslagsgivende for den kundetilfredshed, som Peter Hansen og hans mandskab altid søger at opnå. Kun på den måde opnår firmaet fortsat flotte anmeldelser og forsvarer titlen som Årets Brolægger ved det kommende ÅRETS HÅNDVÆRKER™ show.



Anlæg & Haveservice V/ Peter Hansen

Kontaktoplysninger

Nygårdsvej 172
4700 Næstved

E-mail: pfhrust@stofanet.dk Telefon: 2122 2697